Afbudspolitik
Bemærk: Ved gennemført tilmelding accepterer du automatisk nedenstående betingelser.
Hvornår kan du skifte mening?
Din tilmelding er bindende, når der er en uge (= 7 døgn) til holdstart. Indtil da kan du få din betaling refunderet, men vi beder indtrængende om at du kun gør det i helt særlige tilfælde. Det er svært at få besat pladserne i sidste øjeblik, og på sigt kan det betyde at et hold ikke bliver oprettet.
Ved ændrede arbejdstider eller andet der kommer i vejen for din deltagelse refunderes deltagergebyret IKKE, når bindingsperioden er trådt i kraft.
Sygdom eller andre udfordringer inden start, eller undervejs:
Hvis du bliver syg, eller på anden måde kommer til skade lige inden eller under forløbet, kan du eventuelt spørge din forsikring om de vil dække den tabte udgift.
Du må også meget gerne sælge eller forære din plads til en anden, bare vi får navn og oplysninger inden de møder op. Ofte har vi interesserede på venteliste, så du kan eventuelt spørge om vi kender til nogen der vil overtage. Men som udgangspunkt er det dit eget ansvar.
Hvis du opdager undervejs, at du ikke er tilfreds med undervisningen, er det stadig betingelserne som ovenfor der gælder.
I tilfælde af, at der er konkrete ting der kan justeres hos den enkelte underviser vil vi altid rigtig gerne i dialog med dig som deltager, og vil gøre vores bedste for at du får et godt forløb.
Hvis et andet hold ikke er fyldt op, og du ønsker at skifte til det i løbet af sæsonen vil vi forsøge at imødekomme dit ønske.
Venlig hilsen
Teamet bag Psykologhus Filosoffen Yoga
Ingen resultater fundet
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.